Min fætter skal giftes i november med sin udkårne. Tillykke til dem. Så vidt jeg ved, så skal de have stort og fancy bryllup, hvor alt levende familie er blevet inviteret...som det jo plejer at være ved bryllupper.
Jeg er ikke selv den store fan af bryllupper. Det er da meget sødt at man får lov at være tilskuer til en så intim del i to menneskers liv. De udveksler offentligt løfter om evig kærlighed og bla bla bla i medgang og modgang. Bagefter kan de så lovligt dele efternavn, bankkonti og alt muligt andet sjovt, som man kan med et ægteskab.
Godt nok er jeg en smule ung endnu, men jeg har ingen planer om at holde stort bryllup en dag. Jeg bruger ikke kirken til andet end at betale skat til den. Jeg tror ikke på en gud (udover mig selv), så jeg kan ikke se hvorfor den tingest skal lægge hus til min vielse. Jeg har ikke lyst til at holde en stor og dyr fest for familien så de kan fejre at jeg har fundet kærligheden. Det burde de vel vide allerede inden det bryllup jeg ikke vil have.
Ægteskab handler jo ikke om et stort og smukt bryllup, men om at elske hinanden. Man kan da godt finde ud af at elske hinanden uden at skulle inkludere en kirkelig vielse. Det må være en dejlig ting at være gift, hvis det er et godt ægteskab og man kan holde hinanden ud flere dage i træk. Man er mere bundet af hinanden og staten kan lure at man har indgået en ægteskabelig pagt. Det er da meget okay.
Hvis jeg nogensinde bliver lokket til at blive gift, så skal det kun være fordi jeg vil dele eftenavn med manden og regner med at han ikke har tænkt sig at stikke af indenfor de næste par år. En hurtig vielse på det lokale rådhus og så hjem til aftensmaden og de huslige pligter. Kærlighed er jo meget mere end et bryllup, selvom det nok er et af de bedste beviser på at man elsker hinanden. Et af de andre beviser må være at man elsker vedkommende nok til at acceptere de sære gener hinanden har og alligevel avle nogle unger.
Bryllup handler måske kun om at samle hele den pukkelryggede familie til en stor og dyr fest med dyrt tøj for at feste at kærlighed stadig findes i denne brutale verden. Men det er nu alligevel en dejlig fest. Jeg er bare glad for at det ikke er mig der skal rende rundt i en hvid kjole en hel dag. Der er alt for meget hvidt stof at spilde rødvin og brun sovs på.
